Faseskift

"Når du er vågen, er du selv en person, der optræder i Guds drøm. Du og alle andre er det Gud ser, når han sover."

Tankevækkende budskaber

fra møder i lucide drømme og ud-af-kroppen oplevelser

antyder, at der er indbyggere i disse bevidsthedstilstande,

som ikke er et produkt af vores eget sind.

Bevidstheden synes at eksistere uafhængigt af kroppen. I hvert fald er det muligt at "forlade sin krop" med bevidstheden og bevæge sig omkring uden kroppen. Dine sanser forbliver mere eller mindre intakte, men den virkelighed du bevæger dig rundt i er mere formbar end den du kender fra din dagsbevidste tilstand. Jeg har selv haft hundredevis af ud-af-kroppen oplevelser.

Fænomenet kendes under flere navne, f.eks. astralrejser, ekstra-fysiske rejser, UAK, OBE eller OOBE.

Blot en drøm?

Lucide drømme er drømme, hvor du er bevidst om at du drømmer. Baseret på de erfaringer lucide drømmere har, er der noget, der tyder på, at drømmens univers er virkeligt. Det rejser spøgsmål om, hvorvidt du kan tage på besøg i andre folks drømme og om der findes karakterer i dine drømme, der ikke er en del af din egen psyke.

 

Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan foretage dig i lucide drømme. Du kan f.eks. rejse i tiden, heale, meditere eller opnå indsigter ved at kommunikere direkte med din underbevidsthed.

Jeg spurgte ham, om han vidste, at han var med i min drøm og han svarede: "Ja, jeg ved godt, at jeg optræder som en person i din drøm."

 

Og han fortsatte: "For os, der optræder i din drøm, er du Gud. Nogle af os elsker dig og andre hader dig og nogle ønsker bare at få lov til at være i fred."

 

Han holdt en pause og sagde så: "Når du er vågen, er du selv en person, der optræder i Guds drøm. Du og alle andre er det Gud ser, når han sover."

 

Anonym kilde

Faseskift

er min foretrukne betegnelse for, hvordan jeg bevæger mig rundt mellem forskellige bevidsthedstilstande. Som at skrue på en knap for at finde en bestemt frekvens.